KUNTHY: Alle har ind imellem udfordringer med moderne teknologi.
Det oplever vi selv, og vi støder også jævnligt på læsere, der døjer med teknikken på vores hjemmeside. Særligt når de skal logge ind.
Derfor tilbyder vi nu hjælp – helt gratis.
Mandag den 18. maj fra klokken 10 til 12 slår vi dørene på redaktionen i Nykøbing op i et par timer med vejledning i, hvordan man nemmest muligt læser de mange artikler på KunThy. Vi står klar til at møde læserne – og vi har kaffe på kanden + lidt ekstra sødt, inden du måske tager et kig på resten af den hyggelige gågade i Nykøbing.
Har du ikke abonnement i forvejen, hjælper vi selvfølgelig også gerne med det. Du kan for eksempel prøve os af og få dagligt læsestof alle ugens dage i tre måneder for kun 199 kroner.
Under alle omstændigheder glæder vi os til at møde jer!
PS: Vi leder i øvrigt efter et redaktionslokale i Thisted, så kender du til en mulighed, må du meget gerne tage kontakt.
Det skal du gøre:
Tilmeld dig på e-mail: redaktion@kunmedierne.dk – eller på et af disse telefonnumre: 2143 8866 (Katrine Hedegaard) / 3195 3108 (David Højmark).
Medbring din adgang til MitID, din pc, tablet eller mobiltelefon, når du besøger os i Algade 9, Nykøbing.