DEBAT: Alle taler i disse dage om Thy-modellen for vedvarende energiprojekter. På papiret kan det lyde som et skridt i den rigtige retning -måske endda det bedste, vi har set indtil nu. Men lad os være ærlige: Er det godt nok? Nej, det mener vi i Nye Borgerlige ikke.
Vi står fast på, at vi ikke ønsker kæmpemæssige vindmøller eller store solcelleparker på markerne. Solceller hører hjemme på tage eller som overdækning over parkeringspladser – ikke på god, dyrkbar landbrugsjord.
Når det er sagt, må vi samtidig erkende, at Thy-modellen trods alt er bedre end meget af det, vi tidligere har set. Men der er store problemer:
Hvor mange borgere får reelt mulighed for at afgive deres stemme?
Er det alle borgere, der bliver ordentligt informeret? Eller er det kun dem med MitID? Hvad med dem, der har fravalgt det? Vi hører ofte fra folk, der føler sig overset.
Og hvor meget skal kommunen egentlig gøre for projektmagerne? Skal de ikke selv skaffe den lokale opbakning, før projekterne overhovedet kommer i spil?
Det er jo netop sådan, vi politikere har besluttet det – men i praksis ser vi desværre noget helt andet.
Derfor siger vi i Nye Borgerlige: Hvis borgerne siger nej til et projekt, så skal det ikke kunne vende tilbage allerede året efter. Nej betyder nej. Et projekt og en placering bør dømmes ude i mindst 10-20 år. Ellers har vi ikke lyttet til borgerne og taget vores ansvar alvorligt.
Vi må derfor se kritisk på, om Thy-modellen egentlig stemmer overens med de politiske intentioner, da den blev indført. Eller om forvaltningen er kommet til at køre et andet løb – ikke af ond vilje, men fordi retningslinjerne aldrig blev ridset tydeligt nok op. Det skal vi have rettet. Og det haster – allerhelst i går, ikke i morgen.
Nyheder
