FRØSTRUP: Lørdag den 23. august klokken 13.26 standsede politiet en personbil på Vestergade i Frøstrup.
Betjentene valgte at vinke føreren ind til siden, da de mistænkte, at han kørte i påvirket tilstand.

Den 23-årige mand, der sad bag rattet, blev testet. Det viste sig, at både narkometer og alkometer gav udslag, hvorfor han blev sigtet for begge forhold.
Manden blev ved samme lejlighed også sigtet for at køre i frakendelsestiden. Han har tidligere mistet retten til at køre bil, og havde endnu ikke generhvervet sit kørekort.
Manden har folkeregisteradresse i Løgstør.
Ved siden af den 23-årige viste det sig, at bilens ejer sad – en 22-årig fra Aalestrup. Hun blev sigtet for at have overladt føringen af sin bil til en person uden kørekort. Politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted udtaler:
– Om det var det, der var udslagsgivende eller om det var noget andet, det ved jeg ikke, men hun ender med også at få en sigtelse for fornærmelig tiltale mod polititjenestemænd. Hun bruger blandt andet ordene “fucking luder”, “fuck dig” og pis af” til det uniformerede personale på stedet.
De to unge fra Vesthimmerlands Kommune fik altså lørdag eftermiddag flere sigtelser med sig hjem fra Thy.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Drengene fra Thisted Kirke skal synge for Frederik og Mary
Hillerslev har forretningen klar: Nu mangler byen bare købmanden
Renseanlæg i Vilsund lukker: Spildevandet pumpes via Bedsted til Tåbel