THISTED: Der endte med adskillige sigtelser for forskellige lovovertrædelser, da to 15-årige drenge fra lokalområdet torsdag aften satte sig op på samme knallert.
Klokken 23.30 blev de set af en patrulje ved Birkevej i Thisted. Politiet kunne konstatere, at knallertføreren modsatte sig anmodningen om at stoppe og gassede op, så patruljen satte efter og kunne kort derfra konstatere, at knallerten var væltet.

Den ene af de to 15-årige var efterfølgende en tur på skadestuen, uden at politiet har en status på eventuel skade, men forældrene til de to drenge har efterfølgende taget sig af dem.
Der venter nu de unge thyboer en række sigtelser. Henrik Skriver Jensen, politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted, oplyser, at det drejer om kørsel med to personer på en knallert, kørsel på en konstruktivt ændret knallert, kørsel uden førerret, manglende lygteføring og ikke at efterkomme politiets anvisning om at standse.

Den af de 15-årige, der sad bag på knallerten, bliver sigtet for at lade sig befordre på en knallert og at køre uden styrthjelm.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Skal turister betale særlige turismedskat? Politikere fra Thisted og Morsø kommuner er ikke i tvivl
Unge læger i Thisted: EKG-målinger er langt fra altid nødvendig
Klitterne ved Vorupør er ikke en legeplads – borgerforening advarer