THISTED: Onsdag den 2. juli klokken 10.50 blev politi og brandvæsen kaldt til Havrevej i Thisted, hvor der var opstået brand i et køkken.

Ifølge politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted, opstod ilden omkring en emhætte og et komfur. Brandvæsnet fik hurtigt kontrol over situationen, og der er ikke rapporteret om skader i resten af bygningen.
– Ilden blev hurtigt slukket, og sagen bliver nu undersøgt nærmere, udtaler politikommissæren.
Hvis undersøgelsen ikke peger på noget usædvanligt, forventer politiet at afslutte sagen.
– Vi skal lige have talt med brandvæsnet, men medmindre der er mere at komme efter, lukker vi sagen herfra, udtaler Henrik Skriver Jensen til KunThy.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Kroejer efter brand: Vi arbejder hårdt på at genåbne hurtigst muligt
Ny fiskeriaftale: Udskudt CO₂-afgift, flere trawlfri zoner og uafklaret plan for Limfjorden
Velkendt citymedarbejder skal nu arbejde for Thisted By på fuld tid