Brand i bygning på Højmarken i Silstrup: Kraftig nedbrænding – ingen tilskadekomne 

Fra dagens møde med det lokale politi:

brand2-aspect-ratio-1232-802
100%

SILSTRUP: Tirsdag formiddag den 3. juni udbrød der brand i en bygning på en ejendom der ligger på Højmarken ved Silstrup. Alarmen gik klokken 10.56, og både brandvæsen og lokalpoliti var hurtigt på stedet. 

Ifølge politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted, var der tale om en kraftig brand, som resulterede i omfattende skader på bygningen. Brandinspektøren vurderer, at bygningen i store træk er nedbrændt. 

– Der står i øjeblikket kun en gavl tilbage. Den har vi, sammen med Beredskabsstyrelsen, sikret ved at fjerne den øverste del for at undgå sammenstyrtning, fortæller Henrik Skriver Jensen. 

Hovedbygningen på ejendommen er ikke blevet ramt af flammerne, og familie kunne efterfølgende vende tilbage til deres bolig. Politiet oplyser, at det udelukkende var udbygningen, der blev beskadiget. 

Branden blev opdaget af en forbipasserende, som bemærkede en røgfane stige op fra ejendommen og straks slog alarm. 

Der skal nu gennemføres tekniske undersøgelser af de elektriske installationer for at fastslå brandårsagen. Indtil videre er det ikke muligt at sige, hvordan ilden opstod. 

Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden. 

 

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU: 

Thy Whisky afgiver landbrugsjord til udvikling af vild natur
Fremtiden for Borgerskolen: Planer om nedrivning og nyt boligbyggeri lever stadig
Skoleleder: Vi vil rigtig gerne have tempoet sat ned

Ingen resultater