Ejner har en guldgrube af minder om Hanstholm Skole – dem deler han nu
Hanstholms forhenværende borgmester, Ejner Frøkjær, har bevaret skoleblade, forsømmelsesregister, idrætsresultater, breve, billeder og skemaer fra sin tid som lærer ved Hanstholm Skole. Lørdag deles minderne med alle interesserede, når skolen holder "Åbent Hus" i anledning af 60-års jubilæet.

Ejner Frøkjær er måske mest kendt som politiker og forhenværende borgmester. Men han er også uddannet skolelærer. Fra 1973 til 2001 var han ansat ved Hanstholm Skole, og i begyndelsen var det et meget tæt undervisningsskema, som han viser her. Ejner Frøkjær har udlånt sine materialer fra skoletiden til Hanstholm Skole i anledning af jubilæet. Det glæder skoleleder Anna Kirstine Møller Ehlers. Foto: Lone Lærke Krog.


















