THY: Onsdag den 30. september lagde færdselspolitiet vejen forbi Thy. Det resulterede i 24 sigtelser på én eftermiddag.
– De kom i går eftermiddags, tre mand, og de har skrevet i alt 24 sigtelser, oplyser politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Færdselspolitiet kom blandt andet til Thy for at gennemføre spritkontroller, men langt de fleste sigtelser endte med at handle om andre forhold.
Bilister og knallertkørere blev blandt andet sigtet for uberettiget brug af nummerplader, ulovlige knallerter og manglende forsikring.
Lokalpolitiet i Thisted har ikke de nærmere detaljer om de enkelte sager, da det var færdselspolitiet – og ikke lokalpolitiet – der stod for indsatsen.
– Jeg har ikke detaljerne på de sager her, men der var heldigvis kun én spirituskørsel blandt de 24, siger Henrik Skriver Jensen.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Gunnar siger farvel: – Jeg kan godt mærke, jeg ikke er 40 år længere
Søren brænder for motorsport: Han kører sidelæns, når han kører stærkt
Udvidelse af lægeklinik i Frøstrup: Ikke en kommunal opgave





















