KÅSTRUP: Onsdag den 9. september modtog lokalpolitiet i Thisted en anmeldelse om et tyveri. På en nedlagt minkfarm beliggende på Ballerupvej var en elport blevet brudt op.
– Fra lagerlokalet er der blevet stjålet nogle elkabler, en værktøjskasse med diverse håndværktøj, oplyser politiassistent René Holm Carlsen.
Derudover forsøgte tyvene også at bryde ind i en anden lagerbygning.
– Det har de så ikke haft held med, siger han.
Gerningstidsrummet er langt. Det løber fra den 1. august 2026 til den 8. september 2026.
Politiet oplyser ikke nogen værdi på det stjålne, men hører gerne fra personer, der har oplysninger, der kan hjælpe med at opklare sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Så er der sat navn på Hanstholm Køkkens nye direktør
Venter 5000 gæster: Wool Days Thy har på få år etableret sig som et fyrtårn for strik og håndarbejde
12 nye seniorboliger i Thisted: Klar til indflytning til juni 2027



















