THISTED: Et tip fik først søndag politiet til at rykke ud til en adresse i Thisted. Her var der blevet meldt om en større mængde narkotika, og politiet fandt da også nok på stedet til at anholde to personer.
Meldingen fra lokalpolitiet i Thisted går på fund af minimum 100 gram amfetamin, andre stoffer og ting, der indikerer, at man har haft stoffet med henblik på videresalg.
To personer blev anholdt på stedet: En mand på 37 år og en kvinde på 38 år. De blev anholdt søndag klokken 17.25 og bliver senere mandag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holstebro.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Nu er Hanstholm med på øl-bølgen
Få tilskud til at spare energi i din bolig
Dom i sager om to næsten ens uheld






















