THISTED: Onsdag den 3. juni modtog politiet en anmeldelse om hærværk begået mod en personbil, der kortvarig stod parkeret i Nørregade udfor nummer 31 i Thisted.
Politiet oplyser, at bilen er sort og af mærket Skoda Superb.
– Jeg nævner det, fordi vi har et ret præcist gerningstidsrum. Hærværket er sket onsdag formiddag mellem klokken 10:00-10:20, udtaler politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Bilen er i følge politiet blevet ridset af flere omgange. Hele vejen rundt.
– Skulle der være nogen, der har set noget, så hører vi meget gerne nærmere om det.
Har du set eller hørt noget, der kan hjælpe politiet på sporet af gerningspersonen, så kan politiet kontaktes på telefon 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Butiksindehaver: Sofaen var det første, jeg flyttede herop
Kystvandrådet er klar med en plan for, hvordan livet kan komme tilbage i Limfjorden
Udenbys unge skabte festkaos i Klitmøller: Nu søger arrangører løsninger for at undgå gentagelser
















