NORS: En grå gravemaskine til en værdi af omkring 800.000 kroner blev natten til fredag stjålet fra en byggeplads på Skellet i Nors. Få timer senere blev maskinen fundet igen, og den er nu tilbage hos ejeren.
Ifølge lokalpolitiet kom anmeldelsen fredag den 1. maj klokken 09.42. Her blev det oplyst, at der i løbet af natten var forsvundet en gravemaskine af mærket Takeuchi fra byggepladsen.
Tyveriet er sket i tidsrummet mellem torsdag aften klokken 21.30 og fredag morgen klokken 03.30.
Allerede senere samme formiddag, klokken 11.16, blev gravemaskinen fundet på Thistedvej. Den stod i følge politiet ved den gamle tankstation lige før indkørslen til Hanstholm.
Om køretøjet var løbet tør for brændstof, eller hvorfor den blev efterladt meldinger politiet ikke noget om.
Politiet har siden foretaget sporsikring på stedet, og maskinen er nu afleveret tilbage til sin rette ejer.
Der er på nuværende tidspunkt ikke meldt noget ud om eventuelle mistænkte i sagen.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Landmand om kontrol: Jeg synes, det har taget overhånd de senere år
Witdahls prøver kræfter med nye opgaver og tager sig nu også af skovdrift
Han ligner en hvilken som helst elitesvømmer – men jagter en plads til De Paralympiske Lege


















