THISTED: Fredag den 10. april sidst på eftermiddagen standsede lokalpolitiet en personbil på Sennelsvej lidt uden for Thisted. Klokken var omkring 17.30, da patruljen valgte at vinke bilen ind til siden på baggrund af en mistanke om, at føreren kunne være påvirket af spiritus.
Bag rattet sad en 50-årig kvinde fra lokalområdet. Hun blev testet med et alkometer, som ved to målinger med cirka et kvarters mellemrum viste en promille på over 1,5.
På den baggrund blev kvindens kørekort administrativt inddraget på stedet. Kvinden blev sigtet for spirituskørsel, og kørt til Thisted Sygehus, hvor hun fik udtaget en blodprøve.
Bilen blev ikke konfiskeret. Ifølge gældende regler kræver det en promille på over 2, hvilket ikke var tilfældet i denne sag.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Sjørringvold Efterskole lancerer UNG MAD – et helt nyt forløb i 10. klasse
Med piber og trommer gennem Thisted: Gamle gardere fejrer 125 års jubilæum
Stenbjerg Landingsplads: Nu skal planer for molen gøres konkrete


















