THISTED: Natten til mandag klokken 03.18 blev lokalpolitiet sendt til Toftevej i Thisted, efter at en 19-årig rumænsk mand i en varebil havde påkørt et el-skab.
Påkørslen medførte omfattende skader på el-skabet.
– Det har taget noget hårdt skade, udtaler politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Ifølge politiet fik uheldet også en synlig konsekvens i området. Det røde markeringslys i vandtårnet, som ligger tæt på det påkørte el-skab, gik ud i forbindelse med påkørslen.
Der opstod ingen personskade ved uheldet, og føreren af varebilen kom ikke til skade.
Politiet arbejder fortsat med sagen og undersøger hændelsesforløbet nærmere.
– Vi arbejder videre med sagen i løbet af i dag og ser, hvor den skal ende henne. Vi formoder, at der bliver rejst en sigtelse mod føreren, siger Henrik Skriver Jensen.
El-værket er gået i gang med at udbedre skaderne på el-skabet, så det kan komme i drift igen. Politiet oplyser samtidig, at de ikke er bekendt med, at private husstande i området mistede strøm som følge af uheldet.
Der er heller intet, der tyder på, at føreren af varebilen var spirituspåvirket.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Josefine har trænet i ti år og har nået en milepæ
Tilbud til sårbare unge: – Vi er fælles om at tage det seriøst
Besøgscenter i Østerild: Har penge til at skaffe flere penge






















