THISTED: Søndag den 25. januar havde færdselspolitiet fra Holstebro fokus på trafikken i Thy. Kontrollen førte ifølge lokalpolitiet i Thisted til en række forskellige sigtelser.
Flere trafikanter blev blandt andet taget i at betjene håndholdt mobiltelefon under kørslen, mens andre blev sigtet for at køre på ulovlige knallerter.
Politiet fremhæver desuden to konkrete sager fra dagen. Klokken 16.48 standsede færdselspatruljen en bilist på Åsvej. Her kunne betjentene konstatere, at den 26-årige mand fra Snedsted, som sad bag rattet, ikke var i besiddelse af et gyldigt kørekort. Han blev derfor sigtet for forholdet.
Senere på dagen blev en lille knallert standset på Vandhøjvej i Snedsted. På knallerten sad en 63-årig mand, som tidligere har fået frakendt retten til at køre knallert. Da han førte knallerten i frakendelsestiden, blev han sigtet for dette.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Kommunalbestyrelse med fælles appel til Thisted Kommune
Havnen i Amtoft har sin egen seniorklub: Den holder tingene i toptrim
Thy Awards: Alle gik hjem med varme håndflader



















