ØSTERILD: Tidligt tirsdag morgen den 11. november klokken 05.28 blev lokalpolitiet i Thisted kaldt ud til et færdselsuheld på Hjardemålvej ved Østerild.
En 32-årig mand fra lokalområdet kom kørende i vestlig retning i en kabinescooter, da han blev påkørt bagfra af en bil ført af en 38-årig lokal mand.
– Efter hvad vi har fået oplyst, så er der noget, der tyder på, at kabinescooteren ikke havde lys på, udtaler politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Det tilsyneladende manglende lys betød, at bilisten ikke opdagede kabinescooteren i tide, og sammenstødet skete med en hastighed på omkring 60-70 km/t.
Der opstod omfattende materielle skader – især på kabinescooteren. En ambulance og en lægehelikopter blev tilkaldt, og den 32-årige fører blev fløjet til Aalborg Universitetshospital for nærmere undersøgelse.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Betina og Jørgen leger med malt og humle: Det bliver til spændende øl
Ingen skal være ensomme: Vi skal huske at se hinanden
Hvordan ser et godt ungdomsliv ud i Thisted Kommune – og hvad vil politikerne gøre for førstegangsvælgerne? Det undersøger vi en ny artikelserie





















