THISTED: En 27-årig mand blev lørdag den 11. oktober varetægtsfængslet i fire uger efter en voldsepisode på et værtshus i Thisted.

Episoden fandt sted natten til lørdag klokken 02.39 i Havnestræde, hvor lokalpolitiet modtog en anmeldelse om vold. Ifølge sigtelsen slog den 27-årige en anden person i ansigtet med en knytnæve.
Manden, der er uden fast bopæl, er tidligere straffet for vold. På den baggrund besluttede anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi at fremstille ham i grundlovsforhør. Det skriver TVMV.
Dommeren besluttede at varetægtsfængsle den 27-årige i fire uger. Han har endnu ikke taget stilling til, om han vil kære afgørelsen til landsretten.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Socialdemokraternes valgcafé udsat for hærværk
Nu kan du prøve KunThy for 1 krone – og hjælpe os med at fortælle flere lokale historier
Arne og Cimbria har kørt parløb i 55 år: Det startede som en tilfældighed