HURUP: En 24-årig mand kom torsdag alvorligt til skade i forbindelse med et færdselsuheld i Søndergade ved gågaden i Hurup.
Ifølge lokalpolitiet skete ulykken, da den 24-årige ukrainske mand, der er bosiddende i Midtjylland, kom kørende på el-løbehjul gennem gågaden. Politiets teori er, at han overså, at gågaden sluttede, og derfor fortsatte direkte ud på Søndergade uden at orientere sig.
Samtidig kom en bil ført af en 53-årig lokal mand kørende på tværs, og bilen ramte den unge mand på el-løbehjulet.
Ved sammenstødet kom den 24-årige slemt til skade.
– Han er på nuværende tidspunkt indlagt efter en operation på Sygehuset i Aalborg, oplyser René Carlsen fra lokalpolitiet i Thisted.
Den tilskadekomnes aktuelle tilstand er endnu ukendt. Politiet oplyser, at de pårørende i Ukraine er blevet underrettet.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Nanna fik et job hun ikke vidste hun ville elske
Overskud på tre mio. kroner efter fem måneder med ny ejer af Hanstholm Havn
1000 drømme for Thy er bare starten: Målet er et fællesskab for den demokratiske samtale


















