THISTED: Onsdag den 12. august observerede lokalpolitiet en bil på Østerbakken ved Lidl i Thisted.
– Det her køretøj er kendt af politiet i forvejen. Vi kan se, at føreren er frakendt retten til at køre bil, fortæller politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Politiet standsede bilen, og bag rattet sad en 20-årig mand fra Thisted, som i forvejen havde fået frakendt førerretten. Han blev derfor sigtet for at køre bil trods frakendelsen.
Og det var ikke første gang.
– Da det ikke var første gang, han lavede det nummer, skete der også en beslaglæggelse af køretøjet, fortæller Henrik Skriver Jensen.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Syv landboforeninger vil have minister til at sætte kvælstofregulering på pause
Fond i Nr. Vorupør må klare sig for mindre kommunalt tilskud
Opfordring til folk bag bølgeenergianlæg: Tænk de lokale interesser ind!























