NYKØBING: Der har natten til onsdag været indbrud i fire varebiler hos virksomheden Jysk Elteknik på Soltoften 10 i Nykøbing.
Lokalpolitiet modtog anmeldelsen onsdag den 6. maj klokken 07.26, efter virksomheden havde opdaget skaderne på bilerne. Ifølge politiet var ruderne i alle fire varebiler blevet knust.
Der er stjålet en del værktøj fra bilerne, men politiet oplyser, at det endnu ikke er gjort endeligt op, hvor meget der mangler.
Indbruddene menes at være sket i løbet af natten til onsdag. Politiet efterforsker nu sagen.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Med vaders og undervandskikkerter jagtede pædagoger ny inspiration ved Limfjorden
Med en håndsrækning ved døren: Lisbeth møder morsingboerne i demensugen
Gratis tilbud: Driller teknikken, når du skal logge ind på KunMors? Besøg os i Algade til gratis service og en kop kaffe



























