Politiet tog bil – hærværk mod to andre

Modelfoto: Kim Matthäi Leland

100%

NYKØBING: To mænd fra Mors blev mandag uafhængigt af hinanden standset af politiet og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

På Østerlund klokken 16.23 blev en 27-årig mand sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Og et par timer senere, klokken 18.39, blev en 47-årig mand sigtet for kørsel under påvirkning af spiritus. Han kørte desuden uden sikkerhedssele, og da han kørte i frakendelsestiden, og havde begået lignende lovovertrædelser før, tog politiet bilen fra ham.

 

Hærværk i Sundby og Nykøbing

SUNDBY/NYKØBING: To steder på øen har parkerede biler i de seneste dage været udsat for hærværk.

I tidsrummet mellem fra søndag til mandag er det gået ud over en Nissan Micra parkeret på Sundbyvej i Sundby. Bilen har fået bagruden knust med en ukendt genstand.

I samme periode har der været begået hærværk mod en bil parkeret på Skovgade i Nykøbing. Her er tale om en Audi, der har fået sit højre baghjul skåret i stykker.

Denne artikel er gratis for alle. Ønsker du fuld adgang til alt på KunMors, kan du få det her helt ned til en pris, der svarer til 49 kroner om måneden.

Ingen resultater