BRAND: Politi og brandvæsen blev søndag den 9. august klokken 23.59 kaldt til en brand i et hus på Andehøjvej mellem Flade og Bjergby.
Da beredskabet ankom, kunne de konstatere, at der var tale om brand i et køleskab.
– Det var en mindre brand i køkkenet, udtaler politiassistent Niels Thing Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Ifølge politiet opstod der røgudvikling som følge af en kortslutning i et ældre køleskab.
– Der er kun tale om røgskade i køkkenet, udtaler politiassistent Niels Thing Kristensen videre.
Det var husets beboer, der anmeldte branden, og hverken mennesker eller dyr var i fare eller kom til skade ved branden.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Læserbrev: Svar til Jeppe Bertelsen – lidt mindre politisk spin og lidt mere fakta, tak
Vilsund Blue: “Vi er på ingen måde i mål”
Tryghedstelefonen: “Så ved man, at nogen holder øje med, om man er der”































