Gammelt kirsebærtræ måtte lade livet i nabostrid
Kirsebærtræ er del af nabostrid. Modelfoto: Robert Zunikoff/Unsplash
18. maj 2022 9:07
Kirsebærtræ er del af nabostrid. Modelfoto: Robert Zunikoff/Unsplash
DRAGSTRUP: Freden på Dragstrupvej blev mandag morgen afbrudt, da en motorsav gik i gang med at fælde et 45 år gammelt kirsebærtræ. Problemet var, at træet, som en 67-årig mand fældede, stod inde på grunden, som tilhører hans 74-årige nabo.
Den handling har nu ifølge politikommissær Jørgen Jensen hos Thisted Politi medført en sigtelse for hærværk til den 67-årige.
Der er muligvis en længere strid mellem de to naboer, for den lidt ældre mand gravede i stedet en to meter lang grøft i 30 cm dybde og bredde inde på den 67-åriges grund.
Den handling skal nu vurderes af juristerne, om det ligeledes er hærværk.
Denne artikel er gratis. Du kan få adgang til alt indhold på KunMors, hvis du køber et af vores meget billige abonnementer her.
Ingen resultater