STORUP: Ejeren af en selvkørende grå spalteskraber har anmeldt til politiet, at det specielle køretøj er blevet stjålet fra en lade på Asselsvej mellem 8. og 9. marts. Ud over skraberen til en værdi af 171.000 kroner, blev der også stjålet en del værktøj til en samlet værdi af 20.000 kroner – og ifølge politiet blev en port ødelagt for at få tyvekosterne ud.
Hærværk mod bil i Grønnegade
NYKØBING: På et tidspunkt mellem 15. og 16. marts fik ejeren af en Toyota parkeret i Grønnegade ødelagt alle fire dæk. Ifølge Thisted Politi var hærværket sket med en kniv.