NYKØBING: Søndag den 1. november modtog lokalpolitiet to anmeldelser om indbrud på Kjærsgaardsvej i Nykøbing.
Den første anmeldelse drejede sig om et indbrud i en uaflåst garage. Det skete natten til søndag omkring klokken 04.16. Ifølge politiet blev en mand set i garagen, men der foreligger ikke noget signalement af ham.
– Han løber fra stedet, og der er ikke umiddelbart tegn på, at der er stjålet noget, udtaler politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Politiet modtog også en anmeldelse om indbrud i en villa på samme vej.
– Her har man opbrudt et vindue til en baggang og været rundt i hele huset.
Henrik Skriver Jensen oplyser, at der er blevet stjålet værktøj fra villaen, blandt andet en hækkeklipper.
Politiet udelukker ikke, at de to indbrud kan hænge sammen.
– Så det kunne jo selvfølgelig godt have en sammenhæng, uden vi sådan direkte kan koble det sammen andet end ud fra adresserne, udtaler politikommissær Henrik Skriver Jensen.
Har du oplysninger, der kan hjælpe politiet med en opklaring, så kan politiet kontaktes på telefon 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Sjælden fugl set på Mors
En ufødt præst, en bondeplager og munkesang: Kender du spøgelseshistorierne på Dueholm Kloster?
Godt nyt om bommen i Øster Jølby: Adgangen bliver ændret, så gangbesværede også kan komme ind





























