EJERSLEV: Torsdag den 22. oktober modtog lokalpolitiet i Thisted en anmeldelse om indbrud i et hus, der ligger i et sommerhusområde på Hulhøjen ved Ejerslev.
Indbruddet er ifølge politiassistent Niels Thing Kristensen sket mellem søndag den 18. oktober omkring klokken 13 og torsdag den 22. oktober omkring klokken 12.
– Der har man kastet en sten gennem et vindue, og man har været inde og stjæle nogle forskellige effekter.
Fra huset er der forsvundet sølvtøj, en Soundboks og noget porcelæn.
– Der er muligvis også forsvundet andet, som man ikke har overblik over endnu, fortæller Niels Thing Kristensen.
Politiet oplyser, at de har været på adressen og sikret forskellige spor.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Josuè giver gerne orglet lidt ekstra gas: Nu vil han have flere unge til at synge i kirken
Pølsemix à la Mors: Snart åbner Mors Madbiks med klassisk grillmad for alle
Læserbrev: Jeg er dybt rystet!!


























