MOLLERUP: Natten til lørdag den 17. oktober klokken 03.52 blev politi og brandvæsen kaldt ud til en kraftig brand i en villa på Østervang i Mollerup.
– Det er en kraftig brand, som vi skal have kigget nærmere på for at finde en brandårsag, udtaler politiassistent René Holm Carlsen fra lokalpolitiet i Thisted.
Ifølge TV MIDTVEST var det en nabo, der slog alarm, efter at vedkommende havde hørt tagpladerne slå revner og sprænge som følge af branden.
Politiet oplyser til KunMors, at der ikke var nogen hjemme, da branden brød ud, og at hverken mennesker eller dyr er kommet til skade.
Brandårsagen er endnu ikke fastlagt, og politiet oplyser, at brandstedet mandag formiddag fortsat ikke er frigivet.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Læserbrev: “Hvem ind i Helsinge er Søren Larsen, Tæbring?”
To nye butikker slår dørene op i Nykøbing
Nu åbner vi også redaktion i Thy



























