MORS: Weekendens døgnrapporter melder om tre sager for politiet på Morsøs veje.
Fredag klokken 20.30 blev en 21-årig mand fra Nykøbing sigtet for to forhold. Han var kommet kørende på Elsøvej, hvor han blev standset af en patrulje, der fattede mistanke om spirituskørsel. Alkometeret viste sig også at slå ud for mere end det tilladte, og den 21-årige blev taget med til blodprøve for at fastslå den præcise promille.
Samtidig kan han imødese en bøde for at køre bil, mens han var frakendt kørekortet.
Nogle timer senere, klokken 01.20 natten til lørdag, blev en 36-årig mand fra Nykøbing standset på knallert, mens han kørte på Pilestrædet. Også han blæste alkometeret op over det tilladte og blev taget med til blodprøve.
Knap to døgn senere, søndag klokken 18.40, faldt der så sigtelse imod en tredje billist. Denne gang var der tale om en 82-årig mand fra Nykøbing, der blev standset på Feggesundvej uden at være indehaver af et kørekort.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Nykøbing sikret mod stormfloden – men ikke mod det, der kommer bagefter
Renovering i Rotaryparken: Hvorfor må jeg ikke beholde min dør?
Formand for boligselskab: Vi kan ikke tage særhensyn



























