NYKØBING: Politiet har modtaget en anmeldelse om et brugstyveri af en knallert, der stod parkeret i en carport i Rolstrupparken.
Der er tale om en grå knallert af mærket PGO. Registreringsnummeret er: CA620
Tyveriet er i følge politiets oplysninger sket mellem lørdag den 20. juni om aftenen og frem til søndag den 21. juni om morgenen, hvor det blev opdaget og anmeldt.
Politiet fortæller, at knallerten er væk, men at der nu står en efterladt cykel i carporten, som knallertens ejer ikke umiddelbart kender noget til.
– Det er heller ikke en cykel, vi i politiet kender noget til, udtaler politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted og siger videre:
– Men skulle der være nogen, der falder over knallerten, så er vi selvfølgelig interesseret i at høre om det.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Café Sillerslevhavn: Gammeldags mad i nye omgivelser frister sultne gæster i hobetal
Kunstnere med holdning udstiller i Galleri 2132
Køen var lang, og tårerne sad løst: Sejerslev fejrede sin nye købmandsbutik


























