SHOPPING: Smagen af sommer rammer Nykøbings gågade i dag.
Fra klokken 9.30 er der gode muligheder for at begynde sin shoppingtur med en dejlig portion hygge. Rundt omkring i gågaden byder butikkerne på gratis kaffe og rundstykker – og med borde og bænke til en sludder med andre, der hygger sig.
Det er Mors Handel, der står bag det årlige koncept, der er en af en lang række events fra den lokale handelsstandsforening. Allerede næste lørdag er der således endnu en god anledning til at tage i gågaden, når Børnenes Dag tilbyder en lang række aktiviteter for de små.
Husk at handle lokalt
Og så er der selvfølgelig alle de gode tilbud fra butikkerne. Vel at mærke tilbud, man får af rigtige mennesker frem for en robot på internettet. I butikkerne får man råd og vejledning som en gratis del af den service, der følger med, når man handler lokalt.
Øen har mange gode butikker – og heldigvis har den også sit eget lokale medie, som det også betaler sig at bakke op om, hvis man ønsker daglig produktion fra herboende journalister om det, der sker på Mors.
Har du ikke abonnement, kan du få det meget nemt, hurtigt og billigt ved at klikke her. Du er selvfølgelig også velkommen til at kigge forbi i Algade 9, så hjælper vi med at få KunMors lagt ind på din telefon eller iPad.
Og kommer du bare for et rundstykke og en kop kaffe, er det også helt okay!
God lørdag.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU: