LEGIND: Natten til onsdag den 6. maj fik lokalpolitiet en anmeldelse om en bil, der var kørt fast på Sallingsundvej ved Legind.
Det var en forbipasserende, der ringede til politiet, der efterfølgende sendte en patrulje til stedet.
– Anmelderen kontakter os, fordi han synes, det ser mistænkeligt ud, siger politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Bilen holdt tæt ved et sommerhus. I bilen fandt politiet en 36-årig mand uden fast bopæl. De fandt også en del tyvekoster, som stammede fra sommerhuset.
Ifølge politiet havde manden forsøgt at køre fra stedet, men bilen sad fast, da han forsøgte at komme derfra.
Under ransagningen fandt politiet desuden forskelligt, stjålet værktøj samt 1,8 gram amfetamin i mandens besiddelse.
Den 36-årige blev efterfølgende anholdt, sigtet og afhørt af politiet.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Motorstøj, fællesskab og frihed: I Puch Klub Mors bliver alle 15 år igen
Gratis tilbud: Driller teknikken, når du skal logge ind på KunMors? Besøg os i Algade til gratis service og en kop kaffe
Voldsepisode fra Nykøbing strakte sig over flere timer – to mænd varetægtsfængslet



























