DEBAT: Det er imponerende, hvad et kommunalvalg kan gøre ved folk. Efter 12 år i kommunalbestyrelsen har Venstres Peter Lillebæk pludselig fået travlt.. MEGET TRAVLT..
Nu lover han alt, hvad man kan ønske sig – og lidt til..:
- Dialog med Ældresagen
- Morsø Kommune som medfacilitator – hvad så det end betyder – for ”fælles bevægelsesfrihed”
- Bedre kommunikationsplatform
- Og selvfølgelig: En anerkendende og løsningsorienteret tilgang (den er hvis ny på hylden)
Det eneste der næsten mangler er medvind på cykelstierne! Stierne der ellers har været lovet i mange år!
Indtil nu er det blevet ved hullerne på vejene…
Der har også været noget med en tredje hal ved Arenaen…
Nuvel – jeg er sådan set enig i de mange fine ting, Peter kommer frem med. Men kan ikke lade være at spørge:
Hvorfor først nu? Har han fået borgmesterens tilladelse? Eller er det bare valgkampens mirakuløse helbredelse af politisk stilstand??
Jeg ønsker for os alle Peter held og lykke med sine mange nye planer. Men man kunne jo godt have ønsket sig bare en lille smule af samme energi de sidste 12 år!
Måske er et bedre valg på tirsdag:
Det Konservative Folkeparti liste C
Walther N. Mikkelsen, nr. 9 på listen













































