DEBAT: Hvad er Morsø Multipark ?
Morsø Multipark er et stort område og samlingssted for bevægelse, idræt, læring og kultur på det gamle Dueholm Mark i Nykøbing Mors sydlige del.
Visionen for området er at skabe rammerne for et aktivt idrætsliv, kreative læringsmiljøer for områdets mange uddannelser, et pulserende kulturliv med Limfjordsteatret som fyrtårn og nye fælles samlingssteder for alle morsingboerne, hvor der er plads til alle,
Morsø Multipark skal samle området og åbne op for nye samarbejder, fællesskaber og mangfoldige aktiviteter mellem institutioner, foreninger, private aktører, brugere af området og for mennesker , som har lyst til at færdes uden at være med i en forening. Der er plads til alle og der er brug for alle.
For at realisere dette er Foreningen Morsø Multipark i voldsom vækst og er pt. oppe på 29 medlemmer. Deraf er der valgt en ny aktiv og udviklingsorienteret bestyrelse på 7 medlemmer og en ekstern sekretær. Inden covid-19 var der 13 medlemmer, så fremgangen tyder på at de store fællesskaber vinder frem, og det vil vi gerne understøtte.
I øjeblikket er vi i tæt dialog med den sidste forening, som har vist interesse og forhåbentlig i 2026 bliver medlem nr. 30.
Og der er stor fremgang i guidede rundvisninger i området for at synliggøre de muligheder vi alle har bidraget med.
Vi er glade for at der hele tiden sker noget nyt, og i 2025 er følgende tiltag blevet færdiggjort:
- Nyt boldhegn ud mod Ole Rømersvej
- Indvielse af ”Karrusellen”- ny flot udendørs scene i Morsø Multipark
- Asfaltering af samtlige gangstier i området, så handicappede og gangbesværede nu har mulighed for at færdes endnu bedre.
- 10 nye bord/bænk sæt sponsoreret af Foreningen Morsø Multiparks nye aktivitets- og udviklingspulje. Denne pulje har lokale sponsorer flot bidraget med, så vi har mulighed for at støtte tiltag og større aktivitetsevent.
Og vi er slet ikke i mål endnu, så vil du gerne have endnu mere udvikling og vækst i området, skal du stemme personligt på mig og sætte dit x ved Peter Lillebæk (Venstre).
De bedste hilsner
Peter Lillebæk
Formand for Foreningen Morsø Multipark og KV25 kandidat.













































