DEBAT: Når vi får flere praktiserende læger, og lægerne ikke bare reagerer på de henvendelser, de får fra borgerne, men også i fremtiden skal agere, hvor der er sundhedsmæssige udfordringer, så må vi med rette forvente at borgerne får bedre livskvalitet, og et bedre sundhedsreguleret hverdag.
Ikke bare forebyggende, men også med en smidigere adgang og indsats. Det kommer ikke af sig selv for borgerne, kroniker eller en tilskadekommen. Den enkeltes frihed til at bestemme over eget liv skal ikke reduceres, men din tryghed og forståelse skal udvikles.
Bestræbelserne går ud på, at det bliver uden kassetænkning, udenfor stive visitationsregler og med sund fornuft.
Midt i det skal vi hver især gøre det vi finder mest hensigtsmæssig, både for os selv, men også for vores nærmeste.
Kommunen, lægen og Regionen tilbud er vores sikkerhed, men hver enkelt er ansvarlig.
Derfor er fremtidens sundhedspolitiske indsats meget afgørende. Der skal være politikere der hvor borgerne er mest syge, der hvor livet det leves, der hvor et bedre helbred giver leveår og fedt giver liv til årene.
Det vil jeg kæmpe for hvis og når jeg genvælges til Regionsrådet.
Peter Therkildsen Venstre
Regionsrådskandidat













































