DEBAT: Efter at have været til vælgermøde, i Hvidbjerg, i mandags kørte jeg hjem med frustreret sind.
Borgmesteren og Venstre fastholdt, at familie afdelingen kørte godt, der er kompetente medarbejdere, og Tore (formand for udvalget for og kultur, Tore Müller (S), red.) gør det godt.
Og dette må ikke blive en del af valg kampen var beskeden.
Jeg er ikke i tvivl om de er kompetente, og Tore gør, hvad han kan, men er rammerne forkerte bliver det svært.
Salen var, uden tvivl, slet ikke enig.
Derfor var det med stor frustration, jeg kørte hjem.
- Skal den afdeling fortsætte sådan?
- Skal den afdeling ingen hjælp have?
- Skal de familier/pårørende ingen hjælp have?
- Skal de børn og unge fortsætte ud af den forkerte vej?
Derfor var det med stor glæde og lettelse, jeg efterfølgende læste Anette Jensens rigtig fine læserbrev.
Tak for det Anette Jensen.
Jeg ved ikke, hvad der er sket i Venstre`s bagland, men det er bestemt positivt for denne gruppe af udsatte borgere. Allerede 2 dage efter vælgermødet i Hvidbjerg var borgmesteren blevet mere lydhør.
Jeg har tidligere foreslået, at vi skal have en borgerrådgiver tilknyttet, det mener jeg stadig.
Men jeg er 100% enig med Anette Jensen i, at det skal være en af de største prioriteter, at der bliver lavet en tilbundsgående undersøgelse, for at lave mere effektive og nye arbejdsgange i de berørte afdelinger.
Derfor har De Konservative også foreslået at Morsø Kommune igen går tilbage til fire stående udvalg, hvor det ene udvalg kun skal tage sig af børne og familie-sager. Dette fungerede før ændringen i 2022. Ændringen blev lavet som en spare forslag, nu kan vi se resultatet.
Det skylder vi dem alle.
Forfatter Jacob Bech Nygaard sagde engang: “Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste.”
Jeg vil derfor arbejde kraftig på at familie området bliver rystet og igen værdsat på en ordentlig måde
Vores handlinger i dag, skaber dagen i morgen.


































