NYKØBING: Fredag den 24. oktober klokken 20.15 blev lokalpolitiet kaldt til et indbrud i en villa på Grøndalsvej i Nykøbing.
Ifølge politikommissær Henrik Skriver Jensen havde gerningspersonerne skaffet sig adgang til huset ved at knuse en rude i hoveddøren. Politiet ankom kort tid efter anmeldelsen, men kunne ikke umiddelbart konstatere, at der var blevet stjålet noget.
– Vi afventer, om ejerne af huset melder noget ind. Det, jeg kan sige, er, at vi har et ret præcist gerningstidsrum. Det løber fra fredag klokken 17.10 og frem til 20.15, hvor indbruddet blev anmeldt, udtaler Henrik Skriver Jensen.
Politiet fortsætter efterforskningen og opfordrer eventuelle vidner, der har set mistænkelig aktivitet i området i det nævnte tidsrum, til at henvende sig. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Vinderen er fundet: Se her, hvem der har vundet et eksemplar af Tilflytteren…
Meningsmåling om KV25: Læs hvad de otte spidskandidater siger om udfaldet
LÆSERBREV: Mobning satte spor for livet, men også retning



































