Læserbrev: “Jeg vil indføre borgermøder med morsingboerne”
Dette er et læserbrev og et udtryk for skribentens holdning. Af Jens Dahlgaard Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet på Mors


DEBAT: De fyldte vælgermøder og ABC-møderne rundt i forsamlingshusene fortæller, at morsingboerne tørster efter dialog med politikerne. Det skal vi gribe, og det skal vi gøre noget ved.
Når jeg sætter mig i borgmesterstolen 1. januar, vil jeg starte med at sætte flere krydser i kalenderen hvert år. Jeg vil indføre borgermøder med morsingboerne. Til møderne er ALLE velkomne, og ALLE emner er tilladte. En borgmester er ikke en embedsmand. En borgmester er borgernes tjener. Til hvert møde vil jeg møde op med godt humør, blanke papirer, en kuglepen og en stol. Det vil være en af de mange fornyelser, morsingboerne vil kunne mærke fra 1. januar. Og jeg glæder mig.
Jens Dahlgaard
– Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet på Mors
Ingen resultater