LÆSERBREV: Kære formandskab for Morsø Forsyning
Dette er et læserbrev og et udtryk for skribentens holdning. Af Claus Graversen

DEBAT: Tusind tak for respons på mine læserbreve.
Men svaret fra formandskabet efterlader mig stadig med talrige spørgsmål, som jeg ikke har fået svar på. Der appelleres til, at vi borgere er tålmodige, og venter på jeres udspil – et udspil, som nu loves at komme omkring årsskiftet 25/26. Jeg tvivler, da jeg flere gange har hørt fra formandskabet, at “lige om få uger” så sker der noget, uden der dog er sket noget – så igen: Jeg er godt nok i tvivl om, det der skrives fra formandskabet, vil holde. Men jeg vil glæde mig til, at et politisk løfte bliver holdt og indfriet
Men jeg vil tillade mig at anfægte tonen i formandskabets svar. Svaret, som ikke virker specielt politisk formuleret, antyder, at vi borgere bare skal tage den med ro, således at der kan bedrives god politik og ledelse. Det beror jo på en antagelse af, at lang tid (målt i år) i uvished for borgerne er lig med god politik og ledelse. Den tilgang er nærmest provokerende.
Citat fra formandskabet:
“Men det kræver, at vi tør tale åbent om de svære vilkår og de kompromiser, der følger med.”
Det er jo det jeg har efterspurgt gennem 1 1/2 år.
I har haft rig lejlighed til at informere om, at I arbejder målrettet og dedikeret med sagen og at det er vanskeligt. Det ville have skabt en forståelse for kompleksiteten og reducere antallet af irriterende læserbreve fra min side. Men fire måneder mere i uvished afføder mere frustration hos mig, og jeg vil i perioden benytte mig af forskellige muligheder for at få indsigt.
Ingen resultater