LÆSERBREV: Giv den tavse midte en stemme på Mors – Det handler om fællesskab 

DEBAT: På Mors, som i resten af Danmark, er det ofte de mest højtråbende stemmer, der fylder debatten. Men jeg oplever, at en stor del af os – den tavse midte – med mere nuancerede holdninger og værdifulde hverdagsoplevelser, ofte bliver overhørt. Det er en skam, og det svækker vores lokale demokrati og fællesskab. 

Jeg tænker særligt på to vigtige grupper her på Mors, hvis stemmer sjældent når ud over de skingre overskrifter: vores flygtninge og vores førtidspensionister. 

Når vi taler om flygtninge på Mors, hører vi ofte enten de begejstrede historier eller de mere kritiske røster. Men hvad med den store gruppe, der bare passer deres hverdag, lærer dansk, arbejder, og bidrager til vores samfund? Hvad med de lokale borgere, der diskret hjælper til, eller dem, der oplever udfordringer, men ikke råber op? Deres erfaringer er afgørende for en reel forståelse af integrationen og det fælles liv på Mors. Vi har brug for at høre, hvordan det fungerer i praksis – ikke kun de yderliggående historier. 

Samme tendens ser vi med vores førtidspensionister. Alt for ofte reduceres debatten om dem til et spørgsmål om ”ofre” eller ”byrder”. Men den store midtergruppe af førtidspensionister på Mors, der trods alt lever et værdigt liv, bidrager på mange måder, og ofte finder løsninger i hverdagen, de har en uvurderlig indsigt. Deres perspektiver på et inkluderende samfund, på muligheder og udfordringer i hverdagen – de nuancer forsvinder, når debatten kun handler om yderpunkterne. 

Når disse grupper – og mange andre i den tavse midte – føler, at de ikke kan komme til orde, eller at deres holdninger bliver tromlet ned af højtråbende yderpunkter, så trækker de sig. De deltager ikke i møder, de melder sig ud af foreninger, eller de opgiver simpelthen at ytre sig. Det er en alvorlig trussel for vores fællesskab og for det levende demokrati, vi ønsker på Mors. 

Som “midterbarn” har jeg selv erfaring med at navigere i et landskab, hvor de mest højlydte får mest opmærksomhed. Derfor er det min ambition at være den stemme, der skaber plads til de mere nuancerede synspunkter. Jeg vil arbejde for, at vi på Mors lytter til hinanden – især til dem, der sjældent råber højest. 

Min egen erfaring som førtidspensionist på grund af depression har givet mig en unik forståelse for, hvad det vil sige at være i en sårbar situation. Den indsigt har jeg brugt i mange år i mit frivillige arbejde. De seneste tre år har jeg specifikt hjulpet ukrainske flygtninge. 

Lad os sammen sikre, at alle morsingboer føler, at deres erfaringer og perspektiver tæller. Lad os give den tavse midte en stemme, for et stærkere, mere inkluderende og mere repræsentativt Mors