CENTRUM: Hverken mennesker eller dyr kom noget til, da et stuehus ved Centrum mandag aften gik i brand.
Klokken 23.41 blev der slået alarm til Nordjyllands Beredskab, der ved ankomst kunne konstatere, at et stuehus på en landejendom stod i flammer. Det lykkedes at begrænse branden, så den ikke spredte sig til omkringliggende bygninger, og ingen kom således til skade – men tirsdag morgen melder politiet stuehuset for delvist udbrændt.

Lejeren af huset var ikke hjemme under branden, og politiet skal nu foretage undersøgelser for at blive klogere på brandårsagen.
– Vi har spærret området af og skal have lavet nogle brandtekniske undersøgelser på stedet, fortæller politikommissær Niels Thing Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Nets nedbrud skabte problemer: – Heldigvis opførte folk sig ordentligt
Mors-Thys nye træner vil passe på føringerne
Løb er blevet Simons medicin: Nu vil han sikre bedre vilkår for andre i psykiatrien