KARBY: Onsdag den 25. juni klokken 18.05 modtog lokalpolitiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Mors.

I krydset mellem Blåborgvej og Vestmorsvej ville en lokal 81-årig bilist foretage et venstresving, men overså i den forbindelse en 68-årig motorcyklist, der kom kørende i modsat retning ad Vestmorsvej. De to køretøjer stødte sammen.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at motorcyklisten ikke umiddelbart vurderes slemt tilskadekommet, men han blev kørt i ambulance til Viborg Sygehus for nærmere undersøgelse.
Den 81-årige fører af personbilen vil nu blive sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Magtfuldkommenhed eller rettidig omhu? Ændringsforslag om solceller fik politikerne op af stolen
Blå roser og bobler: Alle fra HF Mors blev studenter i dag
Stor plan fra DN: Løgstør Bredning som marin naturpark