Min mand Tore lagde en varm h\u00e5nd p\u00e5 min skulder. Jeg stak to skriver br\u00f8d ned i den summende rister. Vores unger sad og skovlede havregr\u00f8d ind med deres sm\u00e5 skeer ved vores runde spisebord i k\u00f8kkenet.<\/p>\n![](\"https:\/\/kunmedierne.dk\/mors\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/260203VesterHoukaer-02022026.jpg\")
<\/a>
Jeg kan ikke huske hvem af os, der sagde det f\u00f8rst, men jeg husker tydeligt, hvor vi var. Vi sad i bilen p\u00e5 vej hjem fra en sommerhustur i Sverige. Ungernes hoveder hang, \u00e5bne og savlende, sovende p\u00e5 bags\u00e6det. Asfalten var varm, men bilen tempereret og rar. Sommeren var p\u00e5 sit h\u00f8jeste med solgult n\u00e6sten eksploderende, modnet korn p\u00e5 markerne.<\/p>\n
Vi havde siddet stille i noget tid. Bare fulgt landskabet med \u00f8jnene. Skove, marker og s\u00f8er. Nu \u00e5bnede en af os munden, og s\u00e6tningen stod stille i luften mellem os,<\/p>\n
“Vi kunne ogs\u00e5 g\u00f8re noget helt andet…”<\/p>\n
<\/p>\n
En morgen p\u00e5 Mols – nogle uger tidligere<\/strong><\/p>\n Min mand Tore lagde en varm h\u00e5nd p\u00e5 min skulder. Jeg stak to skriver br\u00f8d ned i den summende rister. Vores unger sad og skovlede havregr\u00f8d ind med deres sm\u00e5 skeer ved vores runde spisebord i k\u00f8kkenet.<\/p>\n<\/a>